The Realm of Adventurers

Sidste Søndag er TRoAs ældste, månedlige, fantasy levende rollespilskampagne, som afholdes den sidste søndag i hver måned, deraf navnet (december undtaget).

At det er et kampagnespil betyder, at spillerne har mulighed for, at spille videre på deres karakterer fra gang til gang og udvikle dem.

Sidste Søndag henvender sig til både unge og mere erfarne spillere, og alle er derfor velkommen. Sidste Søndag er et godt sted til at prøve levende rollespil for første gang, og mange af vores erfarne deltagere begyndte på rollespil til Sidste Søndag i sin tid.

Som ny spiller kan der være mange spørgsmål. Vores store regelsæt med sine knap 100 sider og yderligere supplement-regelsæt har vi ingen forventning til at man skal have læst første gang man deltager. Vi har derfor lavet “Det Korte Regelsæt”, som på 5 sider forklarer de vigtigste ting man skal vide for at deltage. Vi vil desuden henvise til vores undersider: “Praktisk” og “Første gang”. Har du flere spørgsmål, så kan du fange os på facebook eller ved at skrive til sidstesondag@troa.dk.