The Realm of Adventurers

Bestyrelsen

Nyheder fra bestyrelsen

Referat fra sidste bestyrelsesmøde er online:

De vigtigste punkter er som følger:

  • Vi får en container til plastic affald.
  • Vi er ved at indsamle materiale til GF 2020.
  • Vi har præciseret retningslinierne for økonomi for udvalg hvor vi klarificerer, at et udvalg har frihed til at benytte de budgettere midler, men skal gøre det under hensyn til udvalgets formål og aktiviteter. Se nærmere i vores retningslinier.
  • Vi anskaffer ekstra batterier til vores powertools.

Referatet fra sidste bestyrelsesmøde er online:

De vigtigste punkter er sammenfattet herunder:

  • Ole Bo kigger på behovet for at indkøbe en laserskærer.
  • Der er et nyt mega-game på trapperne – “Watch the Skies” – mere information følger.
  • Vi har sat en ny ansvarlig til værkstedet og lageret – Morten Meyer har overtaget tjansen og kigger over de næste måneder på at få lavet lidt struktur dernede.

Referat fra bestyrelsesmødet i oktober er online:

De primære punkter fra mødet:

  • Vi kigger på at samle et eventudvalg. Hold øje med hvad der på facebook.
  • Vi har fået flere leje-forespørgsler som kom med lidt kort varsel og vi har besluttet på den baggrund at skabe lidt klarere retningslinier omkring lån/leje som tager udgangspunkt i, at det ikke er en kerneaktivitet for os, og derfor skal kunne håndteres med minimalt arbejde.
  • Vi mangler et par repræsentanter til Bifrosts generalforsamling – hvis du er interesseret så tag fat i bestyrelsen hurtigst muligt.
  • Vi giver teten til næste års Aktiv Sommer til Rasmus Søgaard igen efter successen i år.
  • Der er et nyt megagame på trapperne i det nye år.
  • Vi kigger på at anskaffe os nye møntstempler der gør, at vi kan producere nye mønter til liverollespil.

Referat fra bestyrelsesmødet d. 16. september er online

De primære punkter er som følger:

  • Vi har fået en ny ovn – tak til Daniel Garnshorn Bliss for at skaffe den.
  • Vi søger en ny hovedansvarlig for Magic udvalget efter Uffe er flyttet til Grønland.
  • Vi har simplificeret reglerne omkring brug af 2. salen til arrangementer en smule således at man betaler et fast beløb for brug (500 kroner for en dag eller 1000 kroner for en weekend) og hvis man ønsker at lave et event på et tidspunkt hvor klubbens øvrige lokaler er optaget men økonomien ikke er til at betale for 2. salen, så dækker foreningen omkostningen.

Referatet fra sidste møde kan findes her:

Centrale punkter fremgår herunder:

  • Der kommer endnu en Malifaux turnering i TRoA – denne gang d. 12. – 13. oktober – samtidig med vores Legion turnering.
  • Hjemmesiden til Midsommer – TRoAs sommerscenarie 2020 – er online.
  • Aktiv Sommer som helhed var en succes – LAN blev aflyst men åbent hus fik fint med deltagere og Sidste Søndag fik 40 (!).
  • Vi vil gerne gøre reklame for TRoA til studiestart på AAU. Hvis der er nogen fra foreningen der har tid og lyst vil det være værdsat – bare tag fat i bestyrelsen.
  • Vi har formuleret en politik omkring butikker til arrangementer og medlemmer, som har en kommerciel interesse i nørdmiljøet.
  • Uffe Jensen flytter til grønland af arbejdshensyn. Vi har derfor brug for en ny udvalgsformand for Fraktion Pap. Derudover er det Jacob Schulze der tager det praktiske ansvar for Forum 2019, da Uffe ikke er i Danmark på afviklingstidspunktet.

Referatet fra sidste møde er online:

Det var et forholdsvis kort møde, så der er ikke mange punkter at berette om:

  • Den revnede rude i Battle har kommunen skiftet.
  • Vi kigger på at indkøbe en ny grill da vores gamle afgik ved døden.
  • Vi har fået en klage fra naboen omkring larm fra åbne vinduer. Husk i battlelokalet kun at åbne vinduerne ud mod parkeringspladsen og hvis I har vinduer åbne over mod boligerne (f.eks. fra spillokalerne) så tænk over støjniveauet.
  • Vi har købt nye batterier til vores powertools (de gamle var slidt op eller gået i stykker) og vi skifter lagerplads (SSD) i vores bærbare, så den fungerer fornuftigt igen.
  • Vi har været i dialog med kommunen omkring Idrætsmødet 2019 som ser overordentligt interessant ud – her er en rigtig god mulighed for at nå ud til mange børn og unge.

Referatet fra sidste bestyrelsesmøde er online:

Som altid vil vi fremhæve de mest centrale nyheder og beslutninger:

  • Den Magisk Skole er desværre aflyst for denne gang – men ser på at finde et tidspunkt senere på året.
  • Der er lagt en plan for 30-års jubilæumsfesten.
  • Der er forskellige situationer hvor der laves køb gennem TRoA eller hvor der i køb til TRoA indgår private varer. Bestyrelsen vil gerne understrege, at vores regler siger, at TRoA ikke ønsker at fungere som indkøbsled for vores medlemmer, men samtidig anerkender vi også, at der findes nogle gråzoner hvor reglerne ikke kan tolkes helt så firkantet. Det kan eksempelvis være online-køb hvor man køber både til TRoA og sig selv i én bestilling og men kun sender regningen på det TRoA skal betale, til TRoA. Generelt set vil vi opfordre de aktive i TRoA til at bruge sund fornuft og huske på at TRoA ikke skal arrangere eller lægge økonomi til fællesindkøb – ved tvivlsspørgsmål kontakt bestyrelsen.
  • Der er god gang i planlægningen af Aktiv Sommer.
  • Der kommer en Warmachine turnering til juli.
  • Der er gang i planlægningen af et Megagame der tentativt ligger d. 8. juni. Mere information følger af de traditionelle kanaler når der er mere at informere om.
  • Der bliver ændret i hvordan pantsækkene skal afhentes. Mere information kommer når den endelige model er kendt.
  • Der arbejdes på at lave et oplæg til Playmaker i Aalborg kommune som er et tilbud til folkeskoler om at komme ud og se forskellige virksomheder og foreninger og vi håber at være klar med noget til efteråret.

Der er en lang række andre aktiviteter og projekter i gang – læs referatet hvis du vil have alle detaljerne med.

Referat fra sidste bestyrelsesmøde er online:

De vigtigste punkter er som følger:

  • Filmscenariet er blevet aflyst da arrangørgruppen ikke længere har tid og overskud til at lave det.
  • Projekt virtual tabletop er godt undervejs og der er indkøbt mange af de ting, vi skal bruge.
  • Der er en gruppe der kigger på at lave et liverollespilssommerscenarie i 2020 – de arbejder videre med de præcise detaljer og kommer med et færdigt oplæg ved et senere møde.
  • Der kigges også på at afholde Forum 2019 i TRoAs lokaler.
  • Vi har afskaffet vores fastnet telefon, da vi ikke selv bruger den og dem der ringer til den, har vi svært ved at komme tilbage til. Vi henviser i stedet til vores email.
  • Der er lavet planer for at arbejde med Aktiv Sommer i 2019. Det kommer både til at omfatte Sidste Søndag (til reduceret pris), et LAN-arrangement samt åbent hus med plads til at spille brætspil / tabletop / kortspil.

Referatet fra bestyrelsesmødet d. 18. februar er nu online. Det kan findes her:

De vigtigste pointer fra mødet er sammenfatter herunder:

  • Bestyrelsen er konstituteret. De primære ændringer i forhold til sidste gang består i at Christian er kommunikationsansvarlig i stedet for Kåre, Erik er udlejeansvarlig i stedet for Christian, Nadia er rengøringsansvarlig i stedet for Erik og Brassøe er udvalgsansvarlig i stedet for Nadia.
  • Der blev samlet op på de primære projekter der blev vedtaget på generalforsamling.
    • Kontorstole: Er indkøbt (og på nuværende tidspunkt også samlet).
    • Inventar til kiosken: Der er givet grønt lys til at de kan indkøbe og sætte det op.
    • Nye skabe til tabletopterræn: Afventer battlemapholder.
    • Renovering af toilet: Vi har været i dialog med kommunen.
    • Øget fokus på at skaffe juniormedlemmer: Vi sætter det på som fokuspunkt på bestyrelsesmøderne. Første konkrete forslag er kontakt til Børns Voksenvenner, men vi er konstant interesseret i forslag fra medlemmerne, der kan være med til at skaffe flere juniormedlemmer.
    • Nyt lydanlæg: Vi slår det sammen med Virtual Tabletop og regner med, at det er sat op indenfor en måned eller to.
    • Prøveperiode: En ny prøveperiode er vedtaget (se nedenfor).
  • Den nye prøveperiode er allerede offentliggjort her på siden, men kort fortalt har bestyrelsen vedtaget som politik det forslag som den stillede på generalforsamling (hvor beslutningen var, at det skulle tages ud af vedtægterne og i stedet styres af bestyrelsen).

Næste møde er mandag d. 11. marts klokken 18.45.

Så er der kommet referat op fra mødet d. 14. januar. Det kan findes her.

Mødet var egentlig et generalforsamlingsforberedelsesmøde men siden det meste arbejde var lavet på forhånd blev det fortrinsvis til et almindeligt bestyrelsesmøde. udvalgte interessante punkter fremgår herunder:

  • Vi har afholdt en arbejdsdag i klubbens lokaler hvor der blev gjort lidt forskellige ting både i kælder og på 2. sal.
  • Der er kommet et nyt festudvalg efter det gamle trak sig fra posten. De har allerede nogle planer for hvornår og hvordan de vil holde fester.
  • Vi har dialog med kommunen om vores lokaler hvoraf det særligt skal bemærkes at vi får sat noget udendørs lys op, at vi får fjernet radiatoren på depotet og at vi i løbet af det næste halv års tid får gjort noget ved pissoiret, der kan lugte ret meget ude på herretoilettet.
  • Der var forberedelse til generalforsamling – indkaldelsen har sandsynligvis allerede ramt jer.

Næste møde er d. 28. januar. Husk at forslag til GF skal være indkommet senest d. 26. januar – helst på bestyrelsen@troa.dk.