The Realm of Adventurers

Hermed Referat af bestyrelsesmøde 08.01.18.

Jeg forsøger – som altid – at samle de vigtigste punkter herunder:

  • Alle udvalgsbudgetter er godkendt så vi er klar til at lave et budgetudkast til generalforsamlingsindkaldelsen. Takket være meget ihærdigt arbejde fra kasserer og sekretær tyder det på, at vi kan have et færdigt budget og regnskab med ude i første indkaldelse.
  • Vi lægger op til den udvalgstur med flest deltagere nogensinde. Det er til dels et udtryk for at vi har udvideret og klarificeret hvem der er inviteret efter udvalgsturen sidste år men i højere grad et udtryk for, at det frivillige arbejde i TRoA løftes af en lang række personer og ikke bare en 3-4 stykker. I TRoA er tordenskjolds soldater en lille hær, og det er sgu’ både vildt imponerende og ret unikt.
  • Når vi snakker om de aktive; vi sætter en vidensdelingsgruppe op på facebook mellem dem der enten er aktive i udvalg eller på anden vis ansvarlig for projekter med henblik på at gøre det lidt lettere at få oplysninger om hvordan forskellige opgaver løftes. Det er et sted til alle slags spørgsmål og informationer. Der kommer mere information ud når gruppen er på plads.
  • Vores PR-kampagne har nu kørt et par måneder med reklamer via google og facebook. Google giver ikke rigtig noget, så det lukker vi ned. Facebook giver en del aktivitet, men det er svært at oversætte til øget aktivitet direkte. Planen er at fortsætte i 2018 og så se om det giver noget på den lidt længere bane.
  • Vi erhverver os to nye roll-ups og to nye bannere som man kan tage med når man er “ude af huset” og vise flaget. Så skal du til turnering, con eller et andet sted hen hvor du synes det giver mening så tag fat i bestyrelsen så skal vi nok sørge for, at du kan få dem med.
  • TRoA (figurspils)Marked er på banen igen i 2018! Mere information på facebook mm.

Husk – generalforsamling indkaldelse er lige om hjørnet og det samme er deadline for forslag!