Som nybegynder indenfor levende rollespil kan det ofte være svært at finde ud af hvordan man skal gribe denne nye hobby an.
For mange starter interessen for levende rollespil med, at man får chancen for at komme ud og slås, og være den store helt eller onde troldmand, som man kender fra bøger og film. Men levende rollespil handler om meget mere end, hvem der er sejest og har det største sværd eller kan kaste flest ildkugler.
Det handler om en fælles og social oplevelse af at træde ind i en anden verden, som på nogle punkter er meget anderledes end vores, og som på andre er meget lig vores egen verden.
Vi opfordrer nye spillere til at læse “Det Korte Regelsæt“, men ser på sigt gerne at man læser det fulde regelsæt.
Her på siden vil vi prøve, at se på de rent praktiske aspekter af at spille levende rollespil så som nogle gode råd om, hvordan vi mener, man bør prioritere sine kræfter i forhold til at anskaffe sig et kostume, et våben, og andet udstyr.
Kostume
Et kostume er vigtigt. Det er langt vigtigere end et dyrt latexsværd eller en dyr ringbrynje. Hvis du har et ordentligt kostume hjælper du både dig selv og andre med, at skabe en troværdig virkelighed og en øget fornemmelse af, at befinde sig et andet sted end ude i skoven en søndag en varm sommerdag. De mest personlige kostumer syer man selv (muligvis med hjælp fra familien), men ellers er der også mulighed for at købe kostumer online.
Hvor meget kostumet kommer til at koste afhænger meget af, hvilken type stof du vælger at bruge. Hvis du køber dyrt uld til 100,- pr. meter så bliver kostumet naturligvis dyrere end, hvis du køber lagenlærred til 25,- pr meter.
Der er ingen grund til, at gå ud og smide mange hundrede kroner efter et kostume i første omgang. Hvis du holder dig til lagenlærred burde du kunne lave et fornuftigt kostume til et sted mellem 100-200 kr.
Der hvor du ikke bærer kostume, anbefaler vi at undgå stærke farver.
Våben og rustning
Hvorvidt man har brug for et våben, kommer an på hvilken rolle man spiller. Hvis man spiller en fredelig handelsmand, så er der ingen grund til, at man har et sværd hængende ved siden.
Spiller man derimod kriger, så har det lige pludselig noget større betydning.
Der findes butikker på nettet som sælger rollespilsvåben, men det kan godt være dyrt. Sidste Søndag har også mulighed for at leje våben og skjold, men der er naturligvis en begrænset mængde, og derfor kan man ikke vide sig sikker på at kunne leje et. Det er også muligt at lave sit eget våben. Der findes flere udmærkede vejledninger på nettet, men der findes også nogle, som ikke er så gode.
Hvad angår pile har der også været mange gode guides på nettet, men grundet for mange produktionsfejl og at det tager for lang tid at kontrollere alle pile som er hjemmelavet (de tager ofte længere tid end købepile), har Sidste Søndag udvalget valgt at kun købepile er tilladt ude ved kampagnen dog skal de selvfølgelig være sikker så derfor bliver købepile også kontrolleret hver gang.
Der er selvfølgelig også mange andre typer rustninger, men før du kaster dig ud i noget, så anbefales det, at du tager en snak med en GM, og sikrer dig, at din ide vil fungere. Det er ikke sjovt for hverken dig eller os, hvis du bruger mange timer på en rustning kun for, at opdage, når du kommer ud til Sidste Søndag, at du har lavet den i for tyndt metal eller læder, eller at den af en eller anden grund ikke giver nogen RP (RP er vores rustining point som gør at du kan holde til at blive ramt med et sværd flere gange end normalt).
For at købe udstyr, kan du både opsøge butikker på nettet, men der er også grupper på facebook, hvor folk sælger deres brugte udstyr.