The Realm of Adventurers

Tid: Klokken 10-16. Der spilles fra 11-16, men det er nødvendigt at møde før dette for at sikre at alle våben når at blive kontrolleret og at vi kan nå at tjekke alle folk ind.

Sted: Lundby Krat nær Gistrup.

Aldersgrænse: Hvis du er 11 år eller ældre kan du deltage. Hvis du er 8-10 år har du også mulighed for at deltage, men du skal have dispensation, som kræver godkendelse fra dine forældre. For nærmere beskrivelse af reglerne for dispensation, se herunder. Er du yngre end 8 år kan du som udgangspunkt ikke deltage.

Pris: 50 kr. per spillegang, gratis for medlemmer af TRoA. Indmeldelsesblanket findes derude.

Arrangører: Sidste Søndag Udvalget.

Transport med bus: Hvis du skal med bus kan du tage en bus mod Gistrup Skole, hvor du også skal stå af. Da busplanerne ændrer sig med årene, kan vi ikke give en præcis vejledning i hvordan du kommer derud, men anbefaler at du bruger www.rejseplanen.dk eller www.nordjyllandstrafikselskab.dk  til at planlægge din tur. Husk at indtjek er mellem kl. 10 og 11, så kom i god tid.

Transport med bil: Hvis du er i bil kan du parkere ved Hadsund landevej og gå det sidste stykke, idet vejen ned til mødestedet er blokeret for biler.

Mad: I kroen til Sidste Søndag kan man købe mad for spilpenge dvs. at maden er inkluderet i prisen når du betaler. Det kræver dog at din rolle har nogle penge at købe mad for, men det er for det meste intet problem – ellers må du kontakt en arrangør. Hvis du vil have madpakke med skal indpakningen helst se ”gammeldags” ud. Så tag lige et stykke stof omkring madpakken yderst. Derudover er det vigtigt at du medbringer et krus til at drikke af og eventuelt en tallerken i de måneder der bliver lavet mad over bål. Et godt råd er at købe et stort metal krus og sætte en snor på hanken, så det kan sidde i bæltet og dette kan bruge til både drikke og spise krus.

Kontakt: Arrangørerne kan kontaktes per email på sidstesoendag@troa.dk.

Dispensation: Som beskrevet under aldersgrænsen skal man have dispensation for at deltage, hvis du er 8-10 år. For at få dette skal du medbringe en deltagelseserklæring underskrevet af dine forældre og forsynet med et telefonnummer, hvor vi kan få fat i dem under spillet.

Vigtigt: Du skal medbringe en ny erklæring til hver spillegang, og den skal overdrages til arrangørerne ved tjek-in.

Årsagen til dette er, at vi vurderer, at børn der er så unge, kan have svært ved at sætte sig ordentligt ind i spillet. Derfor vil vi gerne have forældrenes ord for, at de mener at deres børn kan begå sig i spillet, og at de er indforstået med de betingelser spillet foregår under.

Udover deltagelseserklæringen gælder der ingen specielle regler for børn i denne aldersgruppe. Du skal anvende denne deltagelseserklæring, en hjemmelavet kan ikke godkendes. Hvis du medbringer en anden deltagelseserklæring end den vedlagte, vil du blive afvist ved tjek-in.