Hjemmesiden
Nyheder om hjemmesiden
Så er troa.dk online igen. Det samme er vores andre hjemmesider.
Hvis du spotter problemer et sted så sig til – så får vi dem ordnet, når vi kommer dertil.
Det er nu muligt at få adgang til at lægge nyheder, kalenderindlæg mm. på troa.dk.
Hvis det her interesse så kontakt på webmaster@troa.dk så aftaler vi et tidspunkt at mødes til mundtlig instruktion.
Endnu engang formåede vores webhotel-udbyder at lave en ændring i webhotellet, uden at informere webmaster. Det medførte at vores galleri – igen – måtte bide i støvet.
Jeg har opgraderet galleriet til nyeste version og har i samme omgang fjernet det gamle skin. Nu virker galleriet igen, og det burde ikke holde op med at virke igen lige med det første.
Jeg ved ikke hvor længe der gik, inden jeg opdagede problemet denne gang men en ting er sikkert – jeg opdager det hurtigere hvis jeg bliver informeret om det. Opdager du noget på hjemmesiden der ikke virker så skriv på webmaster@troa.dk så bliver der gjort noget ved det hurtigst muligt derefter.
Efter dialog med surftown support er problemet fundet og udbedret – galleriet kører nu igen.
Galleriet er pt. nede af ukendte årsager. Hostingselskabet er kontaktet for nærmere information.
Så er der kommet yderligere billeder op fra sidste søndag – Juni, Oktober og November: http://galleri.troa.dk/index.php/SS/2013
Hvis der er flere billeder derude så skriv til webmaster@troa.dk så finder vi ud af at få dem lagt online.
Der er billeder online fra Sidste Søndag i Juli: http://galleri.troa.dk/index.php/SS/2013/2013_Juli_MartinWichmann
Der er flere billeder på vej men de er pt. ikke webmasters besiddelse. Forvent dem i starten af det nye år hvis alle brikkerne falder på plads.
Idag er jeg gået igang med at skrive en vejledning i at bruge hjemmesiden. Det tager noget tid, men det skulle gerne gøre det lettere for dem der skal have adgang til siden, at justere på indholdet og tilføje nyt indhold.
Arbejdet er cirka halvvejs og bliver nok færdigt i indeværende uge – når det er gjort, kan flere folk få adgang til at skrive på siden.
En af de ting jeg havde på listen var integration til forummet. Formålet med dette var primært at sikre, at nyheder der postes på hjemmesiden også postes på forummet samtidig.
Efter at have kigget de tilgængelige plugins igennem kan jeg se, at der findes et plugin der gør det, men det er en større operation. Det kræver nemlig, at jeg flytter forummet fra debat.troa.dk til f.eks. troa.dk/debat.
Det er en opgave der – sammenholdt med at opdatere til nyeste phpBB version og lægge relevante mods på igen – tager en aftenstid. Det er hvad det er. Problemet er, at det går imod den infrastruktur jeg gerne vil have der gør, at forummet er en separat ting fra hjemmesiden. Havde vi ikke haft den infrastruktur havde forummet været nede sammen med hjemmeside da vi havde problemer nu her.
Spørgsmålet er, om det er det værd. Det vil jeg gerne høre nogle meninger om. Mit første bud er nej, men hvis folk mener det er en funktionalitet vi bliver glade for, vil jeg genoverveje.
Nu går det jo lige så godt – så jeg tilføjede Facebook integrationen her til aften. Nyheder fra TRoAs hjemmeside kommer nu på TRoAs facebookgruppe. Jeg fik godt nok ikke lavet så meget ved back’enden men det gør nok heller ikke noget – det skal nok blive nået i denne uge.