The Realm of Adventurers

Endnu en dag – endnu et indlæg i flytningsføljetonen!

Flytteprogram

Som I måske kan se har vi ændret lidt på programmet i denne uge. Det skyldes primært vores utroligt effektive flyttehjælpere der har knoklet i denne og forrige weekend som har gjort, at vi ikke har meget tilbage at gøre i de nuværende lokaler. Derfor tog vi kontakt til kommunen og fik at vide, at vi kunne lave nogle opgaver fra i morgen af. Således er planen for resten af ugen som følger:

  • Tirsdag d. 23. februar: Aflyst. Saml kræfter – du får brug for dem resten af ugen.
  • Onsdag d. 24. februar: Vi arbejder på Godthåbsgade fra 18.30.
  • Torsdag d. 25. februar: Vi arbejder på Godthåbsgade fra 18.30.
  • Fredag d. 26. februar: Vi laver de sidste ting inden flyttedagen på Torvegade 3A fra 18.30.
  • Lørdag d. 27. februar: Vi begynder kl. 10 på Torvegade med morgenmad og derefter flytter vi.
  • Søndag d. 28. februar: Vi pakker ud og indretter fra kl. 10 på Godthåbsgade.
  • Mandag d. 29. februar: Udpakning og indretning fra 18.30 på Godthåbsgade.
  • Tirsdag d. 1. marts: Udpakning og indretning fra 18.30 på Godthåbsgade.

Derefter satser vi på, at vi stort set er på plads med enkelte undtagelser.

Internet

Jeg tror vi har nævnt det men for en god ordens skyld; der er ikke internet i de nye lokaler i den første tid. Det er bestilt, men der skal graves kabler ned og de var nødt til at vente på frostfri jord så derfor er det ikke etableret endnu. Måske er det på plads ved indflytning, måske går der et par uger. Cafeen er ikke påvirket da den her en trådløs dongle.

Udskiftning af nøgler

Vi har de nye nøgler klar. Hvis du kommer til en af ovenstående flyttedage så kan du købe en ny nøglebrik og du kan få depositum retur for din eksisterende klubnøgle. Kåre har skuffen med penge  og nye nøglebrikker og kan hjælpe med den slags.

En ny nøglebrik koster 50 DKK – det er ikke et depositum. En brik er personlig og det logges hvad du bruger din brik til – på den måde kan vi f.eks. se hvem der har været i cafeen i en periode med svind eller lignende. Når du melder dig ud så vil din nøglebrik bliver kodet ud af systemet.

Med det nye låse- og alarmsystem bliver det noget mere påkrævet for de enkelte medlemmer at have en nøgle. Kort fortalt bliver det sådan, at alarmen slås til ved midnat og hvis man ikke har en nøglebrik, kan man ikke slå den fra igen. Det betyder, at hvis man skal være i lokalerne efter midnat, skal man have en nøgle. Heldigvis har vi ingen begrænsning på nøgler (vi køber bare nogle flere hvis vi løber tør) så alle kan få en nøgle uden problemer. Der kommer nærmere instruktion om hvordan anlægget fungerer inden vi er færdige med indflytning.

Vigtigt: Din nøgle skal indleveres senest ved indflytningsfesten søndag d. 3. april. Er det ikke muligt skal du træffe anden aftale om indlevering af nøglen med kasseren inden da. Er dette ikke gjort, er nøglen værdiløs for os og derfor kan du ikke få dit depositum retur.

Kopier

I forbindelse med flytningen bytter vi vores kopimaskine ud til en bedre og billigere udgave. Det betyder, at den bliver hentet på fredag. Vi har dog en aftale om en hulens masse kopier så hvis du har noget du skal have kopieret så slå til de her dage – det er med at få den brugt inden den ryger ud af huset.

Der kan gå et par dage i de nye lokaler inden vi har en kopimaskine der fungerer så hvis du skal bruge noget de næste par uger er det en god ide at kopiere det nu.