The Realm of Adventurers

Så er de praktiske detaljer om generalforsamling planlagt.

Vi afholder Ordinær Generalforsamling 2014 søndag d. 23. marts kl. 11.00 i TRoAs lokaler. Bemærk at jvf. vedtægtsændringerne sidste år vil al generalforsamlingsmateriale udelukkende udkomme elektronisk – på email til dem der har afleveret en sådan og på hjemmesiden for alle.

Deadline for indkomne forslag er søndag d. 2. marts ved midnat. Der står følgende om forslag og ændringer til forslag i vores forretningsorden som kan have relevans:

1.1.     Der kan ikke stilles nye forslag eller vedtægtsændringsforslag på generalforsamlingen. Det er derimod muligt at stille ændringsforslag til de eksisterende forslag og vedtægtsændringer, såfremt de stadig i væsentlig grad omhandler det samme som det oprindelige forslag. I tvivlsspørgsmål er det overladt til dirigenten at vurdere, om der er tale et om et ændringsforslag eller en nyt forslag.

1.2.    Det er muligt at stille ændringsforslag til de på generalforsamlingen præsenterede budgetter, og disse skal alle være dirigenten i hænde inden der afstemmes om det samlede budget. Det opfordres dog til, at der er foretaget en grundig afdækning af de økonomiske konsekvenser af et forslag inden det forelægges generalforsamlingen, og det ikke blot beror på et skøn. Ethvert forslag behøver kun at beskrive de budgetpunkter det berører, og den financielle justering der skal foretages samt beskrivelse af hvilke faktuelle ændringer det medfører.

1.3.    Såfremt flere forslag berører de samme budgetpunkter, de ikke kan forenes og forslagsstillerne ønsker at vedholde punkterne stemmes der om det mest yderliggående først. I tvivlsspørgsmål er det dirigenten der afgører stemmerækkefølgen. Når der er stemt om alle budgetforslag stemmes der om det samlede budget.

1.4.    Det er ikke muligt at stille forslag eller foretage afstemninger under punktet ”Eventuelt”.