The Realm of Adventurers

Som I kan se i Den Store Flytteplan var det meningen at vi ville holde en arbejdsdag i de nye lokaler i denne weekend.

Men som vi også har beskrevet ændrer forholdene sig hele tiden, og de ting vi troede vi skulle gøre denne weekend er ikke mulige.

Kort fortalt har vi forhandlet en aftale på plads med kommunen der gør der bliver sat loft og ordentlig lys op i kælderen, men det arbejde gør at vi de-facto ikke kan lave noget i kælderen fra nu og frem til kort før indflytning – eller måske lidt efter. Da vores plan denne weekend var at lave ting i kælderen – herunder at sætte reoler op – så er vores opgaveliste tom. De øvrige ting vi kan lave er meget få og vi har planlagt en arbejdsdag allerede næste weekend og det giver ingen mening at holde fast i begge weekender.

Så derfor aflyser vi i morgen. Skulle der dukke nogen op der ikke har fået denne besked vil der være nogen til stede til at informere dem og skulle vi på den måde risikere at blive en større flok, kan det være vi laver nogle af de småting vi har vi kan gå i gang med, men ellers vil vi samle det til næste arbejdsdag.

Vi beklager det korte varsel – denne flytning er en omskiftlige størrelse. Vi tror og håber vi nu er nået dertil, hvor vi ikke vil opleve helt så mange ændringer.