The Realm of Adventurers

Så er det igen tid til en status på lokaleflytningen.

I starten af denne uge bad blev vi kontaktet af kommunen med et ønske om, at flytte de borde og stole vi har fået som opholder sig i lokalerne, så de kan få malet. Det betød at vi tirsdag aften tog en lille flok derover få at flytte borde og stole – altsammen foregik med en sådan hast, at der desværre kun var tid til at finde frivillige per telefon.

Det gav os dog lejlighed til at se byggeriet lidt an og det ser rigtig lovende ud. I bunden af dette indlæg er nogle billeder så man kan se lidt “work-in-progress”.

Vi står også overfor langt om længe, at kunne påbegynde oprydningen i kælderen. Der kommer snarligst nogle datoer hvor vi håber at folk kan finde nogle timer til at hjælpe med oprydningen. Når vi har ryddet ud i kælderen så kan vi overveje så småt at begynde at sætte reoler op og flytte nogle af de ting, vi ikke bruger så tit for på den måde at lette den endelige flytning. Så forvent at der kommer et par arbejdsdage i weekenderne i januar og februar – datoer kommer så snart vi har dem.

Aftenskolen – som har det meste af resten af bygningen – er også så småt ved at være på plads derovre og har allerede deres aktiviteter med udgangspunkt derfra.

2016-01-05 19.59.46

Fælleslokalet set ind mod de nye lokaler. De fleste vægge er endnu uden gipsplader.

2016-01-05 20.01.12

Et spillelokale. Bemærk, at der er nye vinduer.

2016-01-05 20.01.05

Endnu et lokale.

2016-01-05 20.01.33

Lokalet, der består af to mindre lokaler lagt sammen.

2016-01-05 20.00.42

Der flyttes borde. Vi har fået ca. 40 borde og 170 stole med stålstel af kommunen – vi forventer de holder markant bedre end dem vi har nu, så vi ikke får de samme problemer med at det let går i stykker.

2016-01-05 20.00.16

Cafeen med luge i til salg. Der er kommet gipsplader på indersiden. Der mangler endnu rent faktisk at installere lugen deri.

2016-01-05 20.00.32

Fra fælleslokalet ind mod cafeen og de nybyggede lokaler.

2016-01-05 20.00.05

Et blik ind i cafeen fra gangen mellem cafe og lokaler.