The Realm of Adventurers

Hermed referat fra det sidste bestyrelsesmøde. Højdepunkterne er fremhævet herunder:

  • Vi afventer eftersyn af blæseren på 2. salen for at få gjort noget ved, at den larmer.
  • Indkøb af figurer til bordrollespilshold er undervejs.
  • Vi har indkøbt en laserskærer med støtte fra DUF. Den er ved at blive testet af og gjort klart så medlemmerne kan komme til at bruge den.
  • Vi har meldt os til at være med til Aktiv Sommer igen i år.
  • Bestyrelsen har konstituteret sig. Se mere på siden med bestyrelsen.
  • Opgaver fra generalforsamlingen er igangsat. Det betyder indkøb af sofaer til 1. salen, rumdeler til lokale 2 i kælderen, at få fastsat arbejdsdage og en lang række andre opgaver. Læs det hele i referatet.
  • TRoA Marked er overdraget fra Morten Hørby som desværre er flyttet for langt væk til Martin Brassøe. Vi takker Morten for indsatsen.
  • I samarbejde med ungdomsudvalget og cafeudvalget ser vi på hvordan vi kan få sat en ordning op, så deltagerne til Aktiv Tirsdag kan købe varer i kiosken selvom de ikke har digitale betalingsmidler.
  • Vi har sat gang i projekt Værksted for Alle som går på at gøre værkstedet mere tilgængeligt for foreningens medlemmer.

Det samlede referat kan findes herunder.