The Realm of Adventurers

Siden generalforsamlingen har vi primært haft dialog med kommunen.

I første omgang har vi haft dialog og møder omkring indretningen så kommunen kunne lave de endelige planer. Det mundede ud i nogle planer tidligt i juli som var acceptable for os.

Men der er også en anden part der skal ind i andre dele af bygningen. Og de planer der blev fremlagt fra dem var for langt fra deres behov til at det kunne fungere. Dem har kommunen haft en længere dialog med uden at være kommet frem til noget der fungerer indtil videre. Vi er nået til et stadig hvor vi prøves at mødes med dem og kommunen og se om vi kan være kreative så vi kan finde en løsning alle kan være tilfreds med.

Det kan have to slutresultater:

  1. Vi finder en model som vi mener vi kan arbejde med, den anden part kan arbejde med og som ligger indenfor kommunens budget. Sker det – og er den nye model markant anderledes end det der blev godkendt på generalforsamling – indkalder vi til en nye generalforsamling med henblik på at få den nye model godkendt.
  2. Vi kan ikke finde en model som alle kan blive enige om. Hvad der så sker er uklart, men det er en vis sandsynlighed for at den samlede økonomi i projektet ikke er til stede og kommunen ikke er i stand til at tilbyde os nye lokaler der lige nu. Det kan også være der kan findes en anden part der kan flytte ind ud over TRoA og så er projektet flyvende igen. Under alle omstændigheder gælder det stadig, at hvis vi ender med en model der adskiller sig markant fra det der er blevet godkendt på generalforsamlingen så behandles det på en ny generalforsamling.

Under alle omstændigheder er det sikkert, at vi ikke flytter i starten af 2016 – vi er i bedste fald Marts-April som det ser ud nu og sandsynligvis senere end det.

Hvis der er nogen der har spørgsmål er de altid velkomne til at skrive til nyelokaler@troa.dk.