The Realm of Adventurers

Ungdomsudvalget

Fredag d. 21. september afholder TRoA et liverollespilsarrangement i TRoAs lokaler der betyder, at fælleslokalerne og flere af spillokalerne ikke er tilgængelige.

Arrangementet hedder Stellar Rises og du kan tilemdle dig her: https://www.facebook.com/events/2405764542797330/

Hvis man havde planlagt at bruge lokalerne den pågældende aften så kan man enten bruge kælderen eller tage kontakt til arrangører og se om man kan finde plads ved siden af arrangementet – hvis ikke henviser vi til, at man finder en anden dag.

Efter flytningen til de nye lokaler, har fælleslokalet / battlelokalet fået en bredere anvendelse. Historisk har det været sådan at Aktiv Tirsdag havde ret til hele battlelokalet om tirsdagen men nu hvor battlelokalet og fælleslokale er det samme – og der er markant flere figurspillere – er der behov for at klarificere hvordan det fungerer og sikre at foreningens medlemmer er informeret.

Således har bestyrelsen og Aktiv Tirsdag blevet enige om, at fortsætte med de samme retningslinier som hidtil tilpasset de nye rammer og således gælder følgende:

I forbindelse med Ungdomsudvalgets ugentlige aktivitet ”Aktiv Tirsdag” som foregår Tirsdag aften i tidsrummet 17.30 til 21.00, har udvalget som udgangspunkt fortrinsret til at bruge Battle lokalet forudsat at udvalget sørger for at der er plads til at medlemmer der ikke deltager i Aktiv Tirsdag stadig kan købe ting i cafeen og kan lave deres egne aktiviteter.

Udvalget skal kontakte bestyrelsen i god tid forud hvis de ønsker at lave en aktivitet der forhindrer andre medlemmer i at være i Battle lokalet eller købe i cafeen, og de skal også informere de af klubbens medlemmer der måtte være berørt i god tid.

Det betyder, at man ikke kan være sikker på at få plads i fælleslokalet / battlelokalet om tirsdagen til brætspil, figurspil, magic eller andet. I praksis er det naturligvis ikke så firkantet og man kan sikkert sagtens få truffet en aftale med Aktiv Tirsdag.

Tirsdag d. 4 april kl. 17.30-21.30 bliver live rollespilsscenariet Subanartica afholdt i TRoAs lokaler på første sal. Dette inkluderer fælleslokalet og spillokalerne, således at det ikke vil være muligt at befinde sig på førstesalen med mindre at man tager del i spillet.

Scenariet er gratis, og omhandler verdens ledere fra fem fraktioner, der kappes om magt efter 3. verdenskrig. Spillet er for 15-25 spillere, og der er ingen tilmelding påkrævet, selvom at deltagertilkendegivelse påskønnes. Man kan møde op på dagen. For mere information og deltagertilkendegivelse se https://www.facebook.com/events/1912717675674485/

Så er der gået et helt år og nu er det endelig tid til at afholde TRoA julehygge i juleferien. Vi skal spise æbleskiver, drikke saftevand, spille det meget berømte TRoA pakkespil (du skal bare medbringe en pakke til 20 kroner, så er du med), have rollespils-relateret quiz og, hvis du har lyst, må du meget gerne møde op i rollespilsrelateret jule-udklædning. Derudover spiller vi brætspil, hygger os.

Alle herlighederne kommer til at foregå i TRoAs battlelokale (Torvegade 3A, Nørresundby) Søndag d. 29. december klokken 13-16.

Arrangementet er for alle TRoAs medlemmer, men det er allermest et arrangement for de unge medlemmer og dem som deltager til Sidste Søndag.

Er du ikke TRoA medlem må du hellere skynde dig at melde dig ind, for det er de eneste der må komme – til gengæld er det gratis og inkluderer alle de æbleskiver du kan nå at spise.

Tilmelding er ikke behøvet – du dukker bare op på dagen.