The Realm of Adventurers

Så har vi igen afholdt bestyrelsesmøde og referatet kan findes herunder.

Det var et meget kort møde med relativt få punkter hvoraf det meste var opfølgning på igangværende projekter.

  • Frivilligdag – en mindre udgange af udvalgstur – er under planlægning. Forventet i August eller September.
  • Vi kigger på at forny vores hjemmeside med både en moderne “ekstern” hjemmeside som primært skal tjene som “digitalt visitkort” for nye medlemmer og en “intern portal” hvor man kan finde oplysninger og gøre brug af diverse funktioner.
  • Vi deltager i forskellige aktiviteter med henblik på at rekruttere medlemmer og gøre opmærksom på os selv såsom GAME fritidsaktiviteter, Aktiv Sommer, TryOut, AutismeCamp mm.
  • Sommerlejr har haft lidt få tilmeldinger men det ser bedre ud nu. Hvis du har lyst til at deltage vil arrangørerne sætte stor pris på, at du tilmelder dig snarligst. Bemærk nyt tidspunkt i år!
  • Projektet med krathuset udvikler sig løbende men det ser ud til, at vi havner et sted som er markant bedre for Sidste Søndag end det nuværende.

Det var alt for denne gang. Næste møde er d. 11. august da bestyrelsen holder sommerferie hen over sommeren.