The Realm of Adventurers

Generalforsamling

Så er den ordinære Generalforsamling for 2021 overstået.

Referatet tilgår når vi lige har indsamlet de sidste par oplysninger, men det primære beslutningspunkt omkring overtagelse af 2. salen blev vedtaget og der blev afsat 50.000 DKK som vi skal bruge til indretning af den. Præcist hvordan disse penge disponeres – og salen i det hele taget indrettes – bliver genstand for en proces med bredere medlemsinddragelse så flere folk har mulighed for at give deres besyv med.

Derudover blev der valgt en ny bestyrelse. Da vi ikke har konstitueret os endnu kan vi ikke sætte navn på næstformanden men bestyrelsen er som følger:

  • Christian Nørgaard, Formand
  • Kia Kurtzmann, Kasserer
  • Kåre Torndahl Kjær, Bestyrelsesmedlem
  • Morten Baagøe, Bestyrelsesmedlem
  • Martin Brassøe, Bestyrelsesmedlem
  • Daniel Ganshorn Bliss, Bestyrelsesmedlem
  • Ole Risgaard Hansen, Bestyrelsesmedlem

Derudover er Christine M. Christensen valgt som intern revisor og Christian Hoff samt Charlotte Muhlig Andersen som 2 af de 4 repræsentanter vi sender til Bifrosts generalforsamling til efteråret.

På baggrund af de nyeste smittetal har vi besluttet at ændre lidt i planerne og datoerne for generalforsamling 2021. De primære punkter er opsummeret herunder.

Ingen ekstraordinær generalforsamling

Vi havde allerede tilbage i november lagt op til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at besluttet, om vi ville tilføje 2. salen permanent til vores lokaler.

I første omgang droppede vi det i november da vi lukkede ned og planlagde det tentativt til januar. Men set i lyste af de nuværende smittetal og restriktioner giver det ikke mening at holde en ekstraordinær generalforsamling bare for det, så vi henlægger det til den ordinære generalforsamling.

Flytning af ordinær generalforsamling

Vi har også valgt at flytte den ordinære generalforsamling 2 uger så den falder d. 6. marts. Selvom generalforsamlinger er undtaget fra de nationale tiltag der varer til og med d. 28. februar, så synes vi ikke det er forsvarligt at afholde den der hvis vi ved at udskyde yderligere to uger, kan komme til et tidspunkt, hvor smittespredningen er mindre.

Det er vores hensigt at holde fast på d. 6. marts medmindre det er decideret forbudt, også selvom smittesituationen ikke er bedre end den var d. 20. februar. For en god ordens skyld skal det pointeres, at vedtægterne specificerer at generalforsamling skal afholdes i januar, februar eller marts, så vi overholder fortsat vedtægterne.

Til at facilitere dette undersøger vi mulighederne for at man kan deltage digitalt herunder også stemme ved digital deltagelse. Der vil komme nærmere information om denne mulighed inden generalforsamling.

Det betyder, at de nye deadlines omkring generalforsamling er:

  • Lørdag d. 6. februar: Senest dato for første indkaldelse
  • Lørdag d. 13. februar: Deadline for at indsende forslag til generalforsamling (men vi værdsætter meget, hvis man kan indsende dem før det!)
  • Lørdag d. 20. februar: Seneste dato for anden indkaldelse, herunder budget og regnskab
  • Lørdag d. 6. marts: Generalforsamling

Vi beklager hvis de forskellige ændringer har medført lidt forvirring – vi håber det nu står klart for folk hvornår de enkelte ting foregår. Kalenderen er også opdateret med de nyeste datoer og tidspunkter.

Bestyrelsen har gennem de sidste måneder set på muligheden for at overtage den store sal på 2. salen permanent. Vi er efterhånden ved at være klar med et konkret forslag, som vi gerne vil behandle på en generalforsamling. Da vi mener før er bedre end senere vælger vi at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

Denne bliver afholdt på 2. salen – altså det potentielt nye lokale – mandag d. 9. november klokken 19.00.

Den præcise dagsorden med forslag og overblik tilgår senest en uge før mødet jvf. vedtægterne.

Selvom der er corona, kører vi ikke med tilmelding på arrangementet. Som retningslinierne er nu må vi samle 50 mennesker under de samme rammer som vi gør til hverdag i klubben og det er vist endnu ikke sket, at vi har været over 50 til en generalforsamling. Hvis det skulle ske kan vi dog henholde os til de regler der tillader at samle op til 500 blot man sidder ned og kigger i samme retning med tilstrækkelig afstand mellem deltagerne – hvorfor vi vil anvende denne model og dermed mere stringent struktur på placering af deltagerne.

Så er den ordinære generalforsamling for 2019 overstået. Vi har endnu engang vedtaget at investere en masse i vores forening. Du kan hente hele referatet her:

De vigtigste beslutninger er som følger:

  • Vi har ændret en smule i kontingentstrukturen, så den nedre grænse er 7 år.
  • Vi har afsat penge til indkøb af kontorstole til alle spillelokalerne.
  • Vi har afsat penge til indkøb af nyt inventar til kiosken.
  • Vi har afsat penge til nye skabe til terræn til tabletop.
  • Vi har afsat penge til nye lydanlæg i TRoA i de tre lokaler, hvor vi ikke har fået midler til virtual tabletop.
  • Reglerne for prøveperiode er flyttet ud af vedtægterne og er fremadrettet en politik, som vedtages af bestyrelsen. Mere herom senere.
  • Vi vælger ikke længere suppleanter til bestyrelsen. Til gengæld har vi udvidet bestyrelsen med et antal pladser svarende til suppleanterne.

Derudover har vi valgt en ny bestyrelse. Den minder utroligt meget om den gamle og består af:

  • Formand: Nadia Schyberg Holland
  • Kasserer: Christine M. Christensen
  • Næstformand: Kåre Torndahl Kjær
  • Bestyrelsesmedlem: Christian Nørgaard
  • Bestyrelsesmedlem: Morgen Baggøe
  • Bestyrelsesmedlem: Erik Støvring Preussler
  • Bestyrelsesmedlem. Martin Brassøe

Derudover er Uffe V. Jensen genvalgt som intern revisor og Thomas Madsen samt Christian Nørgaard er valgt som repræsentanter til Bifrosts’ generalforsamling.