Så er referatet fra sidste bestyrelsesmøde klart.
De mest relevante highlights er samlet herunder:
- Vi kigger fortsat på om vi kan få lavet toilet mm. ved Krathuset og vi er i gang med at undersøge om kommunen eller fonde kan dække majoriteten.
- Vi er kommet rigtig langt med 2. salen. Der mangler stadig noget, men vi er kommet rigtig langt.
- Udvalgsturen er under planlægning. Hvis du mener du burde være inviteret men ikke har hørt noget så ræk ud – det kan være svært at sikre, at vi kommer hele vejen rundt og vi kan fejlagtigt godt komme til at glemme nogen af dem, der ikke er aktive i udvalg.
- Processen omkring årsberetninger og budget for næste år er undervejs. Hvis du er aktiv i et udvalg så må I meget gerne komme i gang med processen nu – der er også sendt en mail rundt med information til de relevante maillister.
- Vi er ved at anskaffe en mindre, transporterbar projektor så man lettere kan sætte filmaften, maleaften, møder, etc. op.
Det var alt fra denne gang – næste møde er d. 21. januar.