The Realm of Adventurers

Så er referatet fra sidste bestyrelsesmøde online: Referat af bestyrelsesmøde 11.09.17

De mest interessante punkter er:

  • Vi er ved at sætte skilte op i foreningen og foliet er også (langt om længe) lige på trapperne.
  • Vi er i gang med at få repareret teltene.
  • Vi har fået nyt 100 / 100 internet.
  • Vi har fået opgraderet vores kontor PC’er hvilket var hårdt tiltrængt.
  • Den nye opvaskemaskine er installeret i køkkenet (som flere af jer nok har set).
  • TRoA lægger lokaler til Bifrost regionsmøde her til efteråret.
  • Krigslives hjemmeside er kommet online.
  • Vi har fået sat lys op i 2’eren.
  • Vi har fået et nyt lydanlæg i kælderen.
  • 2. salen bliver åbnet op for booking gennem kommunens almindelige booking system. Det betyder både, at hvis vi skal bruge det fremadrettet skal vi betale (nok 21 kroner i timen) og der kommer sikkert flere brugere af det. Vi har indstillet til kommunen at sikre, at det ikke bliver brugt til aktiviteter der støjer så det generer vores aktiviteter.
  • Vi får reduceret vores husleje en anelse idet der er et par lokaler i kælderen, som vi ikke har adgang til og derfor ikke ønsker at betale for.
  • Vi har diskuteret behovet for at kunne åbne op for “gæstespillere”. Det er en lang og besværlig diskussion hvor vi endnu ikke har kunnet finde en løsning der tilgodeser alle behov uden også at skabe nogle problemer. Bestyrelsen indkalder udvalgene og andre interesserede parter til en dialog hen over efteråret.
    Indtil da må vi understrege, at folk der ikke er medlemmer kan komme i foreningen under henvisning til reglerne omkring prøvemedlemsskab (se i vedtægterne) men skal ellers betale medlemsskab eller deltage til et åbent, bestyrelsesgodkendt arrangement hvor prisen for ikke-medlemmer er højere end for medlemmer.
  • Vi har doneret nogle effekter til Auktionen på Forum.
  • Der har været to personsager som nu begge har fundet deres afslutning. De fremgår ikke af det offentlige referat da vi ikke ønsker at hænge nogen unødigt ud. For et enkelt tilfælde har det resulteret i en eksklusion hvor den relevante person vil blive informeret og efterfølgende vil alle udvalg blive informeret så de kan være med til at sikre, at vedkommende ikke kommer i foreningens lokaler.
    Det er altid træls når vi er nødt til at ekskludere folk og heldigvis er det ikke sket særlig tit – over de sidste 15 år hvor jeg har været aktiv i TRoAs bestyrelsesarbejde på den ene eller den anden måde er det kun tredje gang jeg kan huske det er sket. Vi har heldigvis nogle fantastisk dejlige medlemmer der opfører sig ordentligt og kan godt med hinanden men når det en sjælden gang sker, at nogen træder markant over stregen, så er det også vigtigt vi er konsekvente.