The Realm of Adventurers

Foreningen

Så er december udgaven at TRoA News klar.

Vi har overvejet at ændre navnet for dette nummer til Bifrost News da den overvejende del af artiklerne omhandler ting der er sket uden for TRoA… Bifrost GF, flere orker og Kåre’s artikel om brætspil messen i Essen…

Men der er nu stadigt også TRoA stuff, med  Nordens Nætter, opdatering fra bestyrelsen, mød et medlem osv.

Som sædvanligt er det hele blevet lavet i sidste øjeblik og vi har derfor ikke givet vores stakkel korrekturlæser ordentlig mulighed for at kigge det igennem…
Men da målet stadigt er at udkomme første mandag i måneden, så får i det altså som det er.

Hvis der er større fejl, så må i gerne lige prikke til os og så vil det blive rettet.

Hent det ved at trykke på billedet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette og ældre numre kan findes her: http://troa.dk/aktiviteter/troa-news/

Husk – Hvis du gerne vil bidrage med indhold eller blot har ris eller ros. Så kontakt Redaktionen på: news@troa.dk

Der er pt. problemer med låsesystemet i TRoA. Det betyder, at du kun kan åbne en dør med din nøglebrik, hvis du har åbnet samme dør “for nylig” (præcist hvad “for nylig” er, ved vi ikke). Derfor vil flere folk opleve, at de ikke kan åbne de døre de er vant til.

Vi har sat i værk at få systemet ordnet, men det sker sandsynligvis tidligst på mandag.

Når det er løst, vil du have dine sædvanlige adgange igen.

Så er vi kommet til en af de vigtigste indlæg på hjemmesiden – vores månedlige takkeliste! Husk at som altid er takkelisten ikke udtømmende – der er mange flere engagerede og fantastiske aktive i foreningen end vi har med på denne korte liste.

Hvis du synes nogen har lavet noget, som foreningen bør takke for så sig det til bestyrelsen og så tager vi det gerne med på takkelisten.

Bo Karlsen skal have ros for hans mange fede initiativer omkring både folie, teltreparation og indretning af lokale 4. Det er både gode oplæg og et solidt stykke arbejde som er med til, at vi som klub kan udvikle os.

  • Astrid Budolfsen for at lave en god fællestur for de unge til Forum og for at starte med at stable en tilsvarende tur på benene til Fastaval.
  • Astrid Budolfsen for at tage teten på at lave tur til Bifrosts GF og være passioneret omkring TRoAs deltagelse der.
  • Thomas Madsen og Martin Wichmann for at arrangere terræn workshop – og tak til alle dem der deltog også.
  • Erik Støvring, Søren Fredsgaard og Ditte Theilgaard for at lave et rollespil til biblioteket og fordre samarbejdet med dem.
  • Anders Sneftrup, Jens Krarup og Pernille Madsen for at stable et nyt, fedt arrangement på banen.
  • Alle vores medlemmer for faktisk at få den nye opvaskemaskine til at fungere rigtig godt!
  • Christine for at reagerer hurtigt på henvendelser til kassereren – så folk hurtigt får deres penge når de har lagt ud.

Bestyrelsen har bl.a. på baggrund af medlemsmødet d. 6. november besluttet at stadfæste politikken om prisdifference for arrangementer i lokalerne således at ikke-medlemmer altid skal betale mindst 50 DKK mere end ikke medlemmer for arrangementer i foreningens lokaler.

Dette har tidligere de-facto været politikken men ikke vedtaget som regel og flere og flere arrangementer har haft en mindre prisdifference.

Det er stadig muligt for enkelte arrangementer at få dispensation hvis der er helt særlige omstændigheder der kræver det. I så tilfælde skal man kontakte bestyrelsen. Lige nu er der kun to undtagelser; de ugentlige Magic arrangementer (hvor der er nogle krav fra WoTC) og festerne. Arrangementer hvor en mindre difference kunne komme på tale var arrangementer af folkeoplysende karakter eller som primært har en PR-mæssig værdi – f.eks. et åbent hus, Aktiv Sommer og den slags.

Argumenterne for og imod denne politik er mange og lange men i sidste ende står beslutninger på to ben; Det ene er, at lokalerne fortrinsvis betales gennem medlemsskabet. Vi vil gerne åbne dem op for andre, men vi mener så vores medlemmer skal have en fordel ud af, at de til daglig betaler for lokalerne. Det andet er, at vi mener at brugen af vores lokaler er 50 kroner værd og det vil ganske simpelt ikke være muligt at skaffe lignende faciliteter ude i byen til samme pris – der er en kiosk, lækre lyse lokaler og gratis parkering lige ved døren.

Hvis denne politik giver anledning til spørgsmål så må du meget gerne skrive til bestyrelsen@troa.dk med dine spørgsmål eller henvende dig direkte til et bestyrelsesmedlem.

På medlemsmødet var der også snak om muligheden for at åbne for en ordning hvor man kan medbringe en ven i klubben. Bestyrelsen arbejder aktuelt med at udforme en prøveordning som vi kan have over nogle måneder for derefter at evaluere om det fortsat er noget vi skal have. I vil høre mere når en sådan ordning er på plads men indtil da gælder vores nuværende regler  om, at man enten skal være indenfor sin prøvemedlemsskabsperiode (se vedtægterne) eller medlem for at komme i klubben udenfor åbne arrangementer.

En smule senere end planlagt kommer her oktober måneds takkeliste. Husk at som altid er takkelisten ikke udtømmende – der er mange flere engagerede og fantastiske aktive i foreningen end vi har med på denne korte liste.

Hvis du synes nogen har lavet noget, som foreningen bør takke for så sig det til bestyrelsen og så tager vi det gerne med på takkelisten.

  • Lokale 2 er blevet malet af Uffe, Jens Ejnar og Thomas Aagaard.
  • Thomas Madsen hjalp med Junior Lan uden at være ansvarlig – han var virkelig en stor hjælp og Junior Lan arrangørerne var virkelig glade for hans hjælp!
  • Morten Hørby stablede figurspilsmarked på benene som blev en stor succes som trak en masse folk til der ikke har set vores lokaler – det er med til at sætte TRoA på landkortet i figurspilskredse, det er virkelig fedt!
  • Festudvalget har været gode til at reklamere på facebook og de arbejder på at prøve noget nyt – det er fedt at se, at et gammelt aktivitetsområde stadig kan byde på en masse nye ideer og energi.
  • Christoffer Bjerg Nissen for at skrive en fed artikel om Forum turen til TRoA News – vi elsker, at de unge i TRoA også har lyst til at bidrage!
  • Sebastian Larsen for at melde sig frivilligt til at hjælpe med Junior Lan selvom han var på efterskole – fedt at man har lyst til at være aktiv i TRoA selvom man er på efterskole!

Så er det blevet november og næste nummer af TRoA News er klart.

Vi har på redaktionen haft andet at se til, så layout blev lavet i går aftes og Christian har ikke haft ordenlig tid til at læse korrektur.
Vores plan har dog været at have det ude første mandag i måneden, så det vil vi overholde.
(Hvis der er store fejl må i jo lige prikke til os, så bliver det rettet. Det er jo fordelen ved digitale medier, frem for et trykt blad)

Denne gang nøjes vi med 25 sider, men det er også ok.

Bladdet kan hentes ved at trykke på billedet

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette og ældre numre kan findes her:
http://troa.dk/aktiviteter/troa-news/

 

Lige som i sidste måned, vil vi også forsøge at få det ud til alle medlemmer pr. mail.

Hvis man ikke modtager denne mail i løbet af i aften / nat bør man kontakte regnskab@troa.dk og få korrigeret eller tilføjet ens email til medlemslisten.

Husk – Hvis du gerne vil bidrage med indhold eller blot har ris eller ros.
Så kontakt Redaktionen på: news@troa.dk

Så er det blevet oktober og næste nummer af TRoA News er klart.

Denne gang er det vokset lidt og er på 36 sider. (imod 25 sider i september)
Så masser af indholde og det gør det er rigtigt fedt for redaktionen, at så mange bidrager til bladdet.

Bladet kan du download her:
http://troa.dk/aktiviteter/troa-news/

Lige som i sidste måned, vil vi også forsøge at få det ud til alle medlemmer pr. mail.
I september var der dog en del medlemmer der aldrig modtog det, så denne gang prøver vi at sende jer en mail med et link, frem for at vedhæfte selve pdf’en. Vi håber at det hjælper.

Hvis man ikke modtager denne mail i løbet af i aften / nat bør man kontakte regnskab@troa.dk og få korrigeret eller tilføjet ens email til medlemslisten.

Husk – Hvis du gerne vil bidrage med indhold eller blot har ris eller ros.
Så kontakt Redaktionen på: news@troa.dk

Bestyrelsen vil gerne gøre noget mere ud af at rose alle de utroligt mange frivillige mennesker vi har i foreningen. Som et led i det har vi igangsat et forsøg hvor vi på bestyrelsesmøderne samler en liste af de fede ting nogle af vores frivillige har gjort, som fortjener ros, og som måske ikke er så synligt. Derefter tager vi den liste og bringer den på hjemmesiden efter mødet.

Listen er naturligvis ikke udtømmende, og hvis du ikke står herpå for det du har lavet er det ikke et udtryk for at det du har gjort ikke er godt – men snarere for, at bestyrelsen ikke ved alt der sker eller kan huske det hele, når vi samler listen. Vi forsøger at huske alting, men vi er kun mennesker, og vi er glade for alt der bliver lavet – uanset om vi husker at få det med på listen eller ej.

Med det forbehold kommer her September måneds takkeliste:

  • Astrid Budolfsen og Jakob Kannegaard for at sætte lys op i 2’eren.
  • Thomas Aagaard, Thomas Madsen, Morten Meyer, Steffen Kanstrup, Jakob Kannegaard, Erik Støvring og Bo Karlsen for at rydde op i kælderen og ordne telte.
  • Thomas Madsen for at få sat nyt lydanlæg op i kælderen.
  • Ifbm med Malifaux turneringen har Ole Bo været så flink at lave en hel takkeliste – som vi gerne vil viderebringe fra bestyrelsen udover naturligvis at takke Ole Bo for at lave tureningen:
    • Bestyrelse og brætspilsudvalg for det arbejde de gør.
    • Kasserer Christine for hjælp med mobilepay og moralsk support igennem processen.
    • Kåre T. Kjær for at oprette billetsystem og lyn hurtig feedback på mail.
    • Thomas Madsen for at klargøre sovelokaler i kælder.
    • Uffe Jensen for at flexibilitet i forhold til lokaler. underholde, sælge øl og hjælpe deltagere til langt ud på natten.

Siden vi fjernede kontanterne fra kiosken for snart et år siden, var det hensigten at indføre gavekort i stedet så specielt de unge, som ikke er gamle nok til at have et betalingskort – kan købe slik mm. i kiosken.

Det er efter lidt tekniske og regnskabsmæssige udfordringer nu en realitet og det er nu muligt at betale med gavekort!

Så hvis du er forælder og gerne vil give dit barn mulighed for at købe noget i kiosken er det nu noget lettere. Gavekort kan indbetales på løbende så du hele tiden kan “fylde på” til hver enkelt gang.

Alle andre har naturligvis også mulighed for at benytte denne funktionalitet.