The Realm of Adventurers

Kåre Torndahl Kjær

1 2 3 34

Hermed referat fra bestyrelsesmødet i maj.

Herunder er udvalgt nogle centrale beslutninger og oplysninger. Vi kan ikke garantere at det er alt der er relevant i mødet og hvis du vil være sikker på du har alle relevante information bør du læse hele referatet.

  • Der er kommet ny politik omkring overnatning. Læs den på siden med politikker.
  • Tilsvarende har vi også ny politik om energidrikke. Det kan læses samme sted.
  • Vi arbejdet fortsat med forbedring af Krathuset som bruges til Sidste Søndag. Det er dog et projekt med en lang horisont og en del bureaukrati.
  • Vi har engageret os i Aktiv Sommer (igen) og Try Out (også igen) – begge dele for nå nye potentielle medlemmer.
  • De mange projekter omkring forbedring af lokalerne der blev vedtaget på Generalforsamling er i forskellige grader undervejs.
  • Der er blevet givet OK til at Sidste Søndag må købe nye pengesedler og vi afsøger hvordan vi hurtigst muligt kan købe nye borde/bænkesæt.
  • Vi må ikke længere bruge kommunens papcontainer. Fremadrettet skal vi selv aflevere pap til genbrugspladsen eller lignende. Der kommer sedlerne op i klubben om hvordan det skal håndteres.
  • Vi har opdateret politikken omkring børneattester – den kan læses i referatet og kommer på hjemmesiden i den kommende tid.
  • Der er gået planlægning i gang ifht. at afholde en 35 års fødselsdag til August for TRoA. Det bliver nok i weekenden i uge 32 eller 33 – mere information følger når planerne er lagt.
  • Igen i år vil vi gerne betale deltagelse til Orkerne Kommer under nærmere bestemte retningslinier. Kontakt Jonathan (jonathan@troa.dk) for nærmere information.

Næste møde er d. 17. juni – som altid er møderne åbne.

Endnu et møde og endnu engang lejlighed til at takke nogle medlemmer eller aktive, som har gjort noget udover deres sædvanlige forpligtelser.

  • Thomas Madsen og Martin Wichmann for at lave mad til Døgnscenariet.
  • Jonas Høgenhaug Lyneborg og Esben Gade for at være brandvagter til døgnscenarie.

TRoA er en forening og dermed et frivilligt fællesskab – vi er allesammen med til at løfte de opgaver, der er i foreningen. Så tak til alle dem, der gør noget for foreningen.

Endnu et bestyrelsesmøde og endnu en lejlighed til at takke nogle folk. Hvis nogen synes at der er nogle andre der er blevet overset så prik til os – vi har (endnu ikke) øjne og ører over alt grundet den eklatante mangel på beholders i lokalerne.

  • Tak til Kasper Lundquist Johannesen og Christian Hoff Mortensen for at rydde op i værkstedet.
  • Tak til Emma Sinding Andersen, Wilhelm Sinding Andersen, Anna Kirkegaard, Jacob Brejnholm, Kia Kurtzmann og Charlotte Muhlig Andersen for at male i det nye finværksted.
  • Tak til Tor Bjørn Torp og Chris Sigvardsen Nielsen for at reklamere for TRoA til Sci-fi con i Randers.

Vi vender tilbage efter næste måned med endnu en takkeliste. Husk at skrive hvis du synes der er nogen der fortjener at blive takket!

Så er referatet fra bestyrelsesmødet i April online. Det fulde referat kan hentes herunder.

Herunder er nogle højdepunkter. Hvis du vil være sikker på at få alle detaljer skal du kigge i det fulde referat:

  • Der er kommet fokus på rekruttering og fastholdelse. Vi har lavet en ny post i bestyrelsen til det som Frederik varetager og vi har startet nogle aktiviteter op.
  • Der er også fokus på at få klarificeret vores processer omkring børneattester. Forvent at der snarligst kommer nye processer både omkring indhentning og hvad vi gør ifht. positive attester som vi ikke tidligere har haft præciseret.
  • De mange projekter der blev vedtaget på generalforsamling er på forskellige vis sat i gang. Der kommer også forskellige muligheder til at komme med yderligere input til nogle af dem – holde øje med facebook.
  • Der er så småt gang i arbejdet omkring samværspolitik.
  • Der er ny politik omkring overnatning da der er reviderede regler fra kommunen. De kan findes under vores politikker.
  • Når vi snakker om politikker; vi har vedtaget en ny politik om energidrik der forbyder børn og unge under 15 år at købe energidrik i foreningens lokaler.

Næste møde er mandag d. 20. maj.

Denne gang har takkelisten rigtig meget fokus på Generalforsamlingen og for en gangs skyld er der ikke navne på alle punkterne.

  • Tak til alle de, som mødte op til Generalforsamlingen. Det er helt centralt for en sund forening, at så mange medlemmer har lyst til at møde op og deltage i diskussionen.
  • Tak til alle dem der blev til det efterfølgende medlemsmøde. Det er dejligt med et forum til at diskutere foreningen som ikke har den samme formelle natur som en generalforsamling har.
  • Tak til Steffen Kanstrup for det fine oplæg med fastholdelse af medlemmer.

Så er der et referat fra konstituerende møde klar.

Følgende kan fremhæves fra referatat:

  • Bestyrelsen har fastlagt møder mm. for det kommende år.
  • Bestyrelsen har konstitueret sig.
  • Alle de vedtagne beslutninger fra GF er blevet igangsat eller der er sat rammer op for at følge op på dem, hos dem der allerede har teten på dem.
  • Sommerlejrs budget og nye planer er godkendt.
  • Vi har haft en diskussion omkring alarmen (som gik for nogle uger siden) og sat initiativer i gang for at styrke vores muligheder for at håndtere den.

For alle beslutninger og detaljer anbefales det at læse referatet.

Bestyrelsens takkeliste går denne gang på dem, der deltog til rengøringsdag / lokalevedligeholdelsesdag.

  • Tak til Peter Bliss Ganshorn, Kia Kurtzmann, Tor Torp, Ane Madsen, Jonas CB, Christian Hoff, Daniel Bliss Ganshorn, Christian Nørgaard og Charlotte Andersen for at deltage på rengøringsdagen.

Husk at hvis du har nogen der fortjener en ekstra tak kan de indstilles til bestyrelsen@troa.dk.

Referatet fra bestyrelsesmødet i Februar er nu online.

De primære punkter fremgår herunder:

  • Vi har holdt et fint orienteringsmøde om de mange planer for lokalerne gående fremad. Der er et par forslag på GF der kommer ud af dette arbejde.
  • Vi har fået et nyt udvalg – finværksted! Der indrettes værksted til syning, læderarbejde, malearbejde og lignende opgaver der ikke sviner i lokale 2 i kælderen. Lokalet kan fortsat også benyttes til bordrollespil.
  • Bestyrelsens arbejde med en samværspolitik har ledt til et “open call” for folk til at hjælpe med at udforme den.
  • Maskernes fald er udskudt – nok til April. Efter Triumfen er pt. på hold i et ukendt tidsrum.
  • Derudover var der primært fokus på forberedelse til generalforsamlingen – resultatet af dette kan ses i generalforsamlingsindkaldelsen.
1 2 3 34