Bestyrelsen
Nyheder fra bestyrelsen
Referatet fra bestyrelsesmøde i september kan findes her:
Et udvalg af de centrale emner er opsummeret herunder:
- Der er fastsat møde til dialog om Tryghed i TRoA d. 4. november.
- Bestyrelsen arbejder med vores processer omkring børneattester – både den generelle indhentningsproces men også hvad vi rent faktisk skal gøre, hvis vi skulle få en positive attest engang.
- Der er en rengøringsdag undervejs i november.
- Vi har godkendt “Efter Triumfen” som er et liverollespil der er planlagt til februar næste år.
- Vi har godkendt Vinterlejr 2024.
- Der er et oplæg til et nyt finværksted som også vil kræve nogle midler, at sætte i gang. Selve midlerne lægges ind i en større fondsansøgning omkring at forbedre de fysiske rammer i lokalerne på flere områder.
- Sommerlejr endte med et underskud for andet år i træk – også større end godkendt af bestyrelsen før sommerlejr. Bestyrelsen går i dialog med udvalget omkring at etablere en strammere økonomistyring næste år, så vi kan undgår det gentager sig.
Så er referatet fra bestyrelsesmødet i august langt om længe online. Du finder det her:
Centrale punkter er fremhævet herunder. Bemærk at hvis du vil have det komplette billede af foreningens aktiviteter skal du gennemgå det samlede referat:
- Bestyrelsen arbejder med forberede retningslinier omkring børneattester.
- Vi har indgået en aftale med Spilforsyningen for at formalisere vores samarbejdsmodel.
- Vi har besluttet at renovere det gamle baderum på 2. sal således der bliver opstillet skabe som medlemmerne kan leje.
- Vi har besluttet at flytte udvalgsturen til efteråret (så næste udvalgtur er november 2024) og til en anden hytte som vi synes er bedre egnet.
- Vi arbejder fokuseret med at blive færdig med de sidste ting på 2. salen.
- Ifht. arbejdet omkring Krathuset er vi gået lidt i stå grundet manglende tegninger.
- Bestyrelsen arbejder også med et tiltag omkring øget tryghed i foreningen i samarbejde med Bifrost.
- Watch The Skies er nu endegyldigt lukket da der ikke er en arrangørgruppe der er klar til at overtage arrangementet.
- En flok af vores medlemmerhar igangsat bordrollespilsprojektet Første Færd med henblik på at motivere nogle af de nye / unge til at være spilledere til bordrollespil.
- Vi har godkendt et stort Tabletop arrangement hvor TRoA er medarrangør her i Aalborg.
Så er referatet fra sidste bestyrelsesmøde online.
Udvalgte beslutninger og informationspunkter:
- TRoA deltager i Try Outs hos Aalborg kommune med henblik på at flere lidt flere (voksne) medlemmer.
- Bestyrelsen har besluttet at tømme og skaffe os af med vores containere. Nogle elementer foræres til Østerskov Efterskole og nogle flyttes hjem i lokalerne. Containerne sælges, sandsynligvis som skrot (fordi standen er så dårlig).
- Vi har fået penge fra DUF til at restaurere lokale 6 – projekt “Wurtbad”.
- Vi arbejder på at få de sidste ting færdig på 2. salen – vi kan godt bruge lidt frivillig hjælp så vi kan få bundet endelig knude på det.
- Det er besluttet at vi lukker Airsoft i TRoA når det nuværende udvalg lukker ned. Hvis nogen engang i fremtiden har lyst til at starte Airsoft op som aktivitetsområde i TRoA igen skal de henvende sig til bestyrelsen. TRoA vil fortsat gerne have det som aktivitetsområde, men det kræver som sagt et udvalg, som har lyst til at arrangere det.
- Sommerlejr har – på trods af en ihærdig indsats – haft svært ved at finde tilstrækkeligt med deltagere. Bestyrelsen og udvalgt har vendt sagen og beslutningen er at fastholde arrangementet men med fokus på at minimere omkostningerne, da det vurderes at være den mest økonomisk ansvarlige beslutning.
- Vi er på vej med en arrangementguide – den midlertidige kan læses i referatet.
- Vi kigger på om vi skal omlægge baderummet på 2. salen til skabe og lager for figurspillerne.
Referatet i sin fulde længde kan findes herunder:
Centrale beslutninger og informationer fra mødet er fremhævet herunder:
- Der arbejdes med politikker omkring børneattester hvor retningslinierne har brug for en præcisering og opdateringer.
- Vi kigger på at deltage i “Aalborg Try Out” i anden halvdel af 2023 hvor unge (15-25 år) kan prøve forskellige aktiviteter i Aalborg. Der er grundlag for at lave noget rekruttering af nye medlemmer gennem dette.
- Vi arbejder fortsat med at få etableret lagerplads og toiletter i / omkring krathuset til brug for Sidste Søndag.
- Vi arbejder også med tryghed som element i foreningslivet med assistance fra Bifrost.
- Der er igen i år et arrangement omkring Aktiv Sommer som også kan danne grundlag for nye medlemmer.
- Medlemskontrol gennemført og det var ordnet set en rigtig god proces som gav flere nye medlemmer og fik strammet op omkring betaling for eksisterende medlemmer.
- Airsoft lægger an til at lukke da dem der låner os terræn til vores bane, har bedt os om at lukke ned for banen. Udvalget ønsker ikke at bruge kræfter på at etablere en ny bane. Der søges efter eventuelle afløsere men ellers så lukker vi Airsoft som aktivitetsområde – i al fald indtil nogle nye, melder sig på banen.
Næste møde er mandag d. 19. juni.
Her følger referatet fra bestyrelsesmødet d. 17. april 2023:
Udvalgte highlights fremgår herunder:
- TRoA har lejet mødelokalet på 2. sal indtil August til Aktiv Tirsdag. Kommunen sørger for borde og stole.
- Vi arbejder fortsat videre med krathuset – det er et større arbejde.
- Projektet med 2. salen mangler nogle delopgaver som fortsat er undervejs.
- TRoA arrangerer en Axis & Allies turnering i år – information er allerede kommet ud.
- Vi er i gang med en oprydning i vores containere. De er i sørgelige forfatning og indholdet i nogle af dem er ret ringe. Vi undersøger hvordan vi kan skaffe os af med dem på en ordentlig vis.
- Bestyrelsen kigger på nogle ændringer i udvalgsturen ud fra det feedback vi har fået fra vores foreningsaktive (deltagerne).
Marts måned bød på to bestyrelsesmøder – herunder følger referatet fra det andet.
Udvalgte highlights:
- Økonomien for i år ser indtil videre sund ud.
- En gruppe vil gerne lave Axis & Allies turnering i TRoA – det lader til at komme til at ske senere på året.
- Det nye bordrollespilsudvalg har fået et budget.
- Sommerlejr budget er godkendt og de er gået godt i gang med at arbejde.
Hermed følger referatet fra bestyrelsesmødet d. 6. marts – som også var konstituerende møde.
Hovedpunkterne er opsummeret herunder:
- Vi har besluttet at tillade ledsagerkort som adgang til TRoA, som ledsager til en med handicap.
- Bestyrelsen har konstitueret sig. Den nye konstituering kan ses i oversigten.
- I samme omgang er møder for året fastlagt. De kan findes i kalenderen.
- Alle opgaverne fra generalforsamling er sat i gang.
- Vi har diskuteret tryghed og tryghedssamarbejde.
- Der er blevet godkendt et nyt rollespilsudvalg. Det kan fanges på bordrollespil@troa.dk.
Det lader til at i generalforsamlingsforberedelsen blev referatet af bestyrelsesmødet d. 23. januar glemt – vi beklager! Det følger så her. Først fremhævede punkter:
- Vi har haft kigget på vores containere med livegrej og fået komprimeret indholdet. Vi kan måske komme helt ned på en container.
- Udvalgstur har fået en god tilslutning. Vi tager en dialog om formen på selve udvalgstur for at vurdere, om det også fortsat er det vi skal gøre.
- Derudover primært forberedelse til GF (som i skrivende stund lige har været afholdt).
Så er endnu et møde overstået og referatet kan læses herunder:
De mest interessante pointer er sammenfattet herunder:
- d. 15. Januar tager vi op til vores containere for at rydde op. Nærmere oplysninger følger.
- d. 14. januar er der rengøringsdag i TRoA. Invitation er sendt ud gennem facebook men man er velkommen til at møde op uanset.
- Vi har fået en invitation til et møde omkring ny fritidspolitik i Aalborg kommune. Hvis man har lyst til at deltage så kontakt bestyrelsen.
- Regnskabet for 2022 ser lovende ud. Der mangler de sidste ting som gør det er svært at sige præcist hvordan det ender, men det ser markant bedre ud end budgettet.
- Vinterlejr har stadig ledige pladser. Hvis du har lyst til at deltage så spring til!
- Vi er i gang med arbejdet omkring budget til næste år.
- Opgradering af vores regnskabssystem er planlagt til primo 2023. Derudover kigger vi på om vi skal åbne op for den tilhørende medlemsportal – det vil en nærmere analyse kortlægge.
- Opvaskemaskinen har gennem et længere periode voldt problemer. Vi tager fat i dem der har solgt og installeret den med henblik på at få dem til at løse problemet. I mellemtiden husk at du selv skal vaske din opvask op i hånden.
Så er referatet fra sidste bestyrelsesmøde klart.
De mest relevante highlights er samlet herunder:
- Vi kigger fortsat på om vi kan få lavet toilet mm. ved Krathuset og vi er i gang med at undersøge om kommunen eller fonde kan dække majoriteten.
- Vi er kommet rigtig langt med 2. salen. Der mangler stadig noget, men vi er kommet rigtig langt.
- Udvalgsturen er under planlægning. Hvis du mener du burde være inviteret men ikke har hørt noget så ræk ud – det kan være svært at sikre, at vi kommer hele vejen rundt og vi kan fejlagtigt godt komme til at glemme nogen af dem, der ikke er aktive i udvalg.
- Processen omkring årsberetninger og budget for næste år er undervejs. Hvis du er aktiv i et udvalg så må I meget gerne komme i gang med processen nu – der er også sendt en mail rundt med information til de relevante maillister.
- Vi er ved at anskaffe en mindre, transporterbar projektor så man lettere kan sætte filmaften, maleaften, møder, etc. op.
Det var alt fra denne gang – næste møde er d. 21. januar.