The Realm of Adventurers

Kåre Torndahl Kjær

Vi har her i starten af juli haft en overnattende gæst i lokale 8 på førstesal – se billede.IMAG0284

Vedkommende har benyttet sig af af foreningens madrasser og indrettet sig en lille seng og har derefter ikke ryddet op efter sig, ej heller givet lyd fra sig af nogen art. Efter bestyrelsen har forsøgt at finde ud af hvem vedkommende var, har vi nu pakket tingene væk igen.

Bestyrelsen ser dette som problematisk af to årsager. For det første er det et brud på vores politikker omkring overnatning i lokalerne. For det andet har vedkommende ikke ryddet op efter sig.

Vi vil derfor gerne genopfriske reglerne for overnatning. I forbindelse med arrangementer er det tilladt at overnatte i foreningens lokaler så længe det foregår på stueetagen hvor der i øvrigt er brandalarmer (og derfor behøver man ikke en brandvagt). Skal man overnatte i lokalerne på andre tidspunkter skal man skrive til bestyrelsen i god tid og forklare hvorfor man har behov. Og naturligvis – som alle andre gange man benytter foreningens lokaler – rydder man op efter sig.

Nu er det ved at være en måneds tid siden den Ekstraordinære Generalforsamling, så det er et godt tidspunkt at dele lidt information om hvad flytteudvalget har lavet indtil da.

Først og fremmest har vi været til møde med kommunen for at få tegnet stregerne på plantegningen til udbuddet. Det var et fint og konstruktivt møde, og vi afventer det endelige materiale til udbuddet og resultatet af udbuddet.

Vi har afholdt et enkelt møde i flytteudvalget og har endnu et på trapperne til mandag. Det første møde gik med at få lagt nogle rammer for arbejdet, og få sat de første undersøgelser i gang. Det meste arbejde giver først rigtig mening at gå i gang med når vi ser resultatet af udbuddet, og det afventer vi stadig.

Som nogen måske kan huske, blev der på selve EGF af kommunen selv foreslået, at man måske ville se på at stille musikskolens nuværende lager til rådighed til værksted. Efter kommunen har undersøgt det, har de besluttet ikke at arbejde videre med det for nu. Det synes vi er en god beslutning, fordi det vil introducere en del usikkerhed at skulle undersøge en ny mulighed til bunds.

Tillige udføres der flere renoveringsopgaver i de nuværende lokaler – opgaver som vi forventer alligevel skal gennemføres inden fraflytning.

Bestyrelsen lægger i tiden kræfter i, at få folk til at betale deres kontingent med jævnlige kontroller. Det har den positive effekt at rigtig mange får betalt deres kontingent.

I den forbindelse vil bestyrelsen orientere om, at hvis man betaler i cafeen eller lignende manuel betaling så kan der gå op til en måned fra betaling til man fremgår af listen. Derfor gør vi alle medlemmer der lige har betalt opmærksom på, at de bør have deres kvitteringen på dem i en måned efter betaling.