Kåre Torndahl Kjær
Referatet kan findes længere nede på siden. De primære punkter er som følger:
- Vi har en arbejdsdag og en rengøringsdag under opsamling – se mere på facebook.
- Figurer til bordrollespil forventer vi bliver indkøbt i starten af april.
- Projektgruppen omkring 2. salen kommer snart med en plan for de kommende aktiviteter set i lyset af den økonomi, der blev vedtaget på generalforsamlingen.
- Der kommer snart de første workshops til laserskæreren så medlemmerne kan få gavn af den.
- Vi har diskuteret hvordan vi griber kommunikation an efter snakken på generalforsamling og planen for nu er at organisere “Town Halls” samt at tage kontakt til de enkelte udvalg og høre hvordan de ønsker kommunikation med hver af dem skal flyde.
Hermed referat fra det sidste bestyrelsesmøde. Højdepunkterne er fremhævet herunder:
- Vi afventer eftersyn af blæseren på 2. salen for at få gjort noget ved, at den larmer.
- Indkøb af figurer til bordrollespilshold er undervejs.
- Vi har indkøbt en laserskærer med støtte fra DUF. Den er ved at blive testet af og gjort klart så medlemmerne kan komme til at bruge den.
- Vi har meldt os til at være med til Aktiv Sommer igen i år.
- Bestyrelsen har konstituteret sig. Se mere på siden med bestyrelsen.
- Opgaver fra generalforsamlingen er igangsat. Det betyder indkøb af sofaer til 1. salen, rumdeler til lokale 2 i kælderen, at få fastsat arbejdsdage og en lang række andre opgaver. Læs det hele i referatet.
- TRoA Marked er overdraget fra Morten Hørby som desværre er flyttet for langt væk til Martin Brassøe. Vi takker Morten for indsatsen.
- I samarbejde med ungdomsudvalget og cafeudvalget ser vi på hvordan vi kan få sat en ordning op, så deltagerne til Aktiv Tirsdag kan købe varer i kiosken selvom de ikke har digitale betalingsmidler.
- Vi har sat gang i projekt Værksted for Alle som går på at gøre værkstedet mere tilgængeligt for foreningens medlemmer.
Det samlede referat kan findes herunder.
Endnu en gang er der lejlighed til at takke nogle af de medlemmer, som har gjort noget udover det sædvanlige. Hvis du tænker der mangler nogen er du altid velkommen til at skrive til bestyrelsen@troa.dk.
- Niels Christian Trude Christensen, Christopher Kaalund Duun og Ole Bo for at slæbe den nye laserskærer ind.
- Thomas Madsen og Bo Karlsen for at sætte projekter og lydsystem op igen på 1. salen.
- Martin Brassøe, Daniel Ganshorn Bliss og Kia Kurtzmann for at tage opvasken efter generalforsamling.
Så er referatet fra generalforsamling godkendt og lagt online. Det findes her.
Hermed anden indkaldelse til GF 2022. Vi håber at se rigtig mange af jer.
Vi har endnu engang afholdt bestyrelsesmøde og referatet finder du herunder.
Højdepunkterne er som følger:
- Alting er på plads til at vi indkøber en laserskærer med midler fra DUF. Den er i mellemtiden hjemkommet og ved at blive sat op.
- Vi er ved at forberede generalforsamling – første indkaldelse er siden da sendt ud.
- Vi har godkendt indkøb af en ny projekter til 1. salen.
- Vi har godkendt indkøb af en soundbox som kan medbringes til arrangementer udenfor foreningen; sommerlejr, vinterlejr, udvalgstur, Airsoft, Sidste Søndag, etc.
- Vi er gået i dialog med Aalborg kommune for at se på mulighederne for at få forbedret og udbygget Krathuset. Det er stadig i den indledende undersøgelsesfase.
- Vi har vedtaget at vi skal indkøbe tabletop startsæt til Aktiv Tirsdag da det for tiden er en af de aktiviteter, der er mest succes med at fastholde de unge medlemmer i foreningens lokaler.
- Vi har aftalt en formalisering af procedurerne omkring reservation af lokaler – mere information følger her på siden.
- Vi har problemer med, at der havner en masse affald der ikke er plastic i plasticcontaineren. Vi undersøger forskellige muligheder for at sikre, at den ikke bliver fejlanvendt. Hvis det ikke kan komme til at fungere kan vi i yderste konsekvens blive nødt til at afskaffe den igen.
Kære Medlem
Ordinær Generalforsamling 2022 står for døren og herunder finder du første indkaldelse, det resterende materiale følger i 2. indkaldelse om to uger.
Bemærk at deadline for at indsende forslag er d. 29. januar og de skal sendes til bestyrelsen@troa.dk. Forslag skal indeholde følgende punkter:
- En beskrivelse af hvad forslaget går ud på, herunder også et budget.
- En motivation af hvorfor du synes vi skal vedtage forslaget.
- En beskrivelse af hvem der stiller forslaget.
Du kan eventuelt kigge på gamle generalforsamlingsreferater for at se hvordan forslag opstilles: Referater
Der er kun begrænset mulighed for at stille nye forslag på selve generalforsamlingen af hensyn til at medlemmer skal kunne forberede sig. Ændringsforslag til eksisterende forslag er tilladt.
Generalforsamlingen afholdes i foreningens lokaler, Godthåbsgade 8A, lørdag d. 19. februar klokken 10.00.
Bemærk, at vi efter de gode erfaringer sidste år benytter en digital platform til afstemning. Du bedes derfor medbringe en smartphone, tablet eller bærbar computer til generalforsamling.
Vi glæder os til at se dig
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Så er der endnu et referat online.
De primære punkter er som følger:
- Vi sælger vores enkeltkort til Magic da vi ikke umiddelbart har et grundlag for at udvalg.
- Vi arbejder fortsat på at indrette 2. salen.
- Vi indførte nogle restriktioner i brugen af vores lokaler så vi fortsat kunne holde åbent hen over julen.
- Vi kigger på nye sofaer – forslag kommer på generalforsamling.
- Vi har fået midler fra DUF til førstehjælpstasker og laserskærer.
Endnu et møde er gennemført og herunder følger referatet. Først de primære punkter, derefter det fulde referat for uddybning:
- Vi leder en sidste gang efter nogen der vil stå for et Magic udvalg. Dukker det ikke op, vil vi sælge vores Magic lager.
- Bestyrelsen har godkendt en plan for trin 1 for 2. salen så vi kan få flere gode spillebord, stole, opbevaring og skillevægge. Trin 2 kommer som et forslag på GF da det er et noget større beløb.
- Vi har sendt indkaldelse ud til udvalgstur men vi mangler stadig dem, der har lavet noget udenom udvalg. Hvis du mener du hører til en gruppe og ikke hørt noget endnu så må du gerne tage fat i bestyrelsen.
- Bestyrelsen ser et billede af, at mange frivillige er lidt lave på energi – den lange corona-periode har noget tæret lidt på folks overskud.
Derfor har bestyrelsen besluttet at skrue ned for hvor meget vi takker ja til projekter der kommer “udefra” – altså folk der vil have folk fra TRoA med til diverse events rundt omkring. Vores udgangspunkt er derfor at vi for det kommende år takker nej til den slags aktiviteter medmindre det er klar non-profit og folkeoplysende. Tidligere har vi spurgt rundt hvis der kom noget, men vi synes de frivillige i stedet skal have overskud til at fokusere på at lave fede ting i klubben. - Vi har afsat penge til en arbejdsgruppe med henblik på at få indkøbt sæt af figurer til Pen and Paper rollespil.
Bestyrelsen har endnu engang et par folk de gerne vil takke for at yde lidt ekstra for klubben.
Siden det er lidt lang tid siden vil vi lige endnu engang nævne, at takkelisten er til dem der gør noget ekstra som ikke hører til vores etablerede udvalg eller arrangementer – dem takker vi gennem udvalgsturen.
- Christian Hoff Mortensen, Charlotte Muhlig Andersen, Erik Støvring Preussler og Christian Nørgaard for at repræsentere TRoA til Bifrost GF.
- Christian Nørgaard, Rani Ellingsgaard, Peter Ganshorn Bliss, Christian Hoff Mortensen, Poul Bunderup, Andreas Kirkebæk, Martin Brassøe, og Jakob Gjøderum Jørgensen for at flytte hævesænkeborde vi fik fra kommunen op i klubben.
Som altid er man meget velkommen til at indstille hvis nogen har gjort noget ekstraordinært.