The Realm of Adventurers

Kåre Torndahl Kjær

Referatet fra sidste bestyrelsesmøde er tilgængeligt online:

De primære punkter er som følger:

  • Vi er påbegyndt arbejdet med indretning omkring 2. salen. Der er lavet et oplæg som bliver udgangspunkt for et medlemsmøde hvor alle kan komme med deres input.
  • Vi har godkendt liverollespilsscenariet “Tilbage til 90’erne”.
  • Vi har dialog med en gruppe arrangerer der vil lave liverollespilsscenariet “Dalens Forfald”. Efter mødet har bestyrelsen og arrangørgruppen været i dialog omkring en række punkter som bestyrelsen har spurgt ind til og på baggrund af den dialog har arrangørerne valgt at de ikke ønsker at afholde arrangementet.
  • Vi har set på muligheden for at holde et vælgermøde i TRoA op til kommunalvalget. Der har efterfølgende været en tråd omkring det på foreningens facebookside.
  • Vi har åbnet for Aktiv Tirsdag men da mødet blev afholdt kunne vi endnu ikke åbne for resten af foreningens medlemmer. Vi ser frem til at kunne åbne lige om lidt (med forbehold for de præcise retningslinier som vi endnu ikke har modtaget).

Vi har bestyrelsens side besluttet, at vi gerne ville takke alle dem, der yder en ekstra indsats – taget ansvar for noget de ellers ikke har ansvar for. Vi er desværre stadig der hvor klubben er lukket og dermed er takkelisten lidt kort, men vi har dog en enkelt person på listen denne gang.

Vi vil gerne takke Jacob Kronby Schulze for at stille op som dirigent på generalforsamlingen. Vi havde en god, lang men også hård debat om landsforeningen og vi har respekt for at han dette til trods har mod på og lyst til at stille op som dirigent.

Så tak for det – vi håber vi snart kan åbne op og dermed har mange flere aktiviteter og handlinger som vi kan takke på baggrund af.

Så er det konstituerende møde for den nye bestyrelse afholdt og referatet kan findes her:

De vigtigste punkter fra mødet er gennemgået herunder:

  • Vi sætter processen igen med medlemsinvolvering omkring overtagelse af 2. salen. Ole og Brassøe har ansvaret for dette. Der kommer mere information når vi er klar til først eskridt.
  • Bestyrelsen har konstitueret sig. Fordelingen af roller kan ses her.
  • Møder for det kommende år er fastsat. De fremgår af kalenderen.

Så er den ordinære Generalforsamling for 2021 overstået.

Referatet tilgår når vi lige har indsamlet de sidste par oplysninger, men det primære beslutningspunkt omkring overtagelse af 2. salen blev vedtaget og der blev afsat 50.000 DKK som vi skal bruge til indretning af den. Præcist hvordan disse penge disponeres – og salen i det hele taget indrettes – bliver genstand for en proces med bredere medlemsinddragelse så flere folk har mulighed for at give deres besyv med.

Derudover blev der valgt en ny bestyrelse. Da vi ikke har konstitueret os endnu kan vi ikke sætte navn på næstformanden men bestyrelsen er som følger:

  • Christian Nørgaard, Formand
  • Kia Kurtzmann, Kasserer
  • Kåre Torndahl Kjær, Bestyrelsesmedlem
  • Morten Baagøe, Bestyrelsesmedlem
  • Martin Brassøe, Bestyrelsesmedlem
  • Daniel Ganshorn Bliss, Bestyrelsesmedlem
  • Ole Risgaard Hansen, Bestyrelsesmedlem

Derudover er Christine M. Christensen valgt som intern revisor og Christian Hoff samt Charlotte Muhlig Andersen som 2 af de 4 repræsentanter vi sender til Bifrosts generalforsamling til efteråret.

Referatet fra bestyrelsesmødet d. 15. februar kan findes her:

De primære punkter er refereret herunder:

  • Vi har ansøgt om midler fra corona-tilskudspuljen (og siden referatet blev skrevet har vi også fået midler bevilliget).
  • Kommunen er ved at renovere et par ting i bygnigen blandt andet den ene væg i kælderen og toiletterne på 1. sal. Det betyder også at der hvor der tidligere var et pissoir kommer der ny et normalt toilet!
  • Vi har truffet formel beslutning om, at vi ikke ønsker indkøbsordninger / kontokort i foreningsregi pånær efter godkendelse fra bestyrelsen da det er meget svært at styre dem.
  • Da vi ikke længere har et aktivt Magic-udvalg sælger vi vores enkelt-kort mappe (præmiemappen).

Af corona-årsager er aktivitetsniveauet lidt lavt i disse tider og dermed er takkelisten også. Vi har dog fundet et enkelt sted vi kan rette en tak hen:

Morten Meyer, Erik Støvring og Steffen Kanstrup for at træde til med kort varsel og flytte opbevarede ting i kælderen, så den kan blive renoveret.

Vi glæder os til at aktivitetsniveauet igen stiger så vi har lidt mere, vi kan takke for.

Så har vi endnu engang haft bestyrelsesmøde. Referatet kan findes her:

De mest centrale punkter er fremhævet her under:

  • Vi har haft dialog omkring relationen til Bifrost og den retning landsforeningen tager. Der kommer mere om det på generalforsamlingen.
  • Bifrost har også stillet et medlemssystem til rådighed. Vi har kigget på det men kan konstatere, at det på alle måder er ringere end vores nuværende løsning, så vi ser ingen værdi i at skifte.
  • Vi har ikke længere et Magic udvalg men holder alligevel fast i at modtage Magic produkter for at kunne servicere andre foreninger i nordjylland til deres arrangementer.
  • Aktiv Tirsdag har anskaffet sig licens til en online brætspilsplatform som de bruger til Aktiv Tirsdag (online).
  • Vi er i gang med at forberede generalforsamling som i år bliver online og et stykke inde i marts.